fbpx

Moderniseringsstyrelsen har valgt Hewlett Packard Enterprise og Aruba netværksløsninger, og Datacon er valgt som leverandør på aftalen i samarbejde med dem. Det betyder, at vi kan levere på rammeaftalen når det gælder indkøb af netværkskomponenter, tilbehør og tilknyttede serviceydelser.

Aftalen omfatter f.eks. switche, rugged switche, trådløse netværkskomponenter, firewalls og routere.

Aftalen er vundet efter tildelingskriterierne: Bedste forhold mellem pris og kvalitet og sker som led i Moderniseringsstyrelsens klare strategi om at skabe sikkerhed for, at den offentlige sektor kan anskaffe kompatible netværksløsninger og samtidig opnå besparelser. Aftalen er trådt i kraft og kræver ikke tilmelding.

Aftalen er forpligtende for staten, men kommuner, regioner, Danmarks Nationalbank, Folketinget m.fl. vil også kunne gøre brug af aftalen.  Aftalen er gældende frem til 31. december 2018, med mulighed for at Moderniseringsstyrelsen kan forlænge aftalen med yderligere to gange et år.

Vi gør en forskel
Datacon har 30 års erfaring med design, installation og drift af it-infrastruktur. Vi har nogle af landets dygtigste eksperter inden for server, storage, netværk, backup, service og sikkerhed. Vi fokuserer på fleksible løsninger, der dækker din virksomheds specifikke behov og samtidig sikre virksomheden bedst.

Når du vælger Datacon, får du en it-infrastruktur, der er bygget op omkring automatisering, standardisering og konstant analyse. Det sikrer dig et fleksibelt og skalérbart it-miljø, der kan udvikle sig i fremtiden og bane vejen for ekstraordinære resultater og tilgængelighed uden unødig ventetid.

Vi tilbyder individuelle løsninger og tager højde for, at vi alle er mobile og stiller høje krav til vores omgivelser. Nyuddannede unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, har sjældent prøvet at tilslutte et netværkskabel til deres bærbare. De forventer ubegrænset og uforstyrret adgang til netværket – uanset hvor de befinder sig. Aruba har valgt at ligge forrest i feltet, og det er ikke nogen hemmelighed, at de har besluttet sig for, at levere den bedst mulige oplevelse til den mobile generation.

Netværket skal supportere mobilitet, cloud og forretningsapplikationer. Brugerne skal opleve, at de får præcis, det de har brug for, når de har brug for det – uanset hvor de er.

Efterhånden som organisationen flytter sig og benytter mere fleksible og moderne arbejdspladser med mobile medarbejdere, skal it-organisationen og netværksleverandøren samarbejde om at levere værdi og kvalitet til fremtidens kontorer. Vi hjælper din organisation med at optimere dit netværk, gøre det enklere, billigere, mere sikkert, mobilt og tidssvarende.

Adgang til ekspertviden
Når du samarbejder med Datacon, lægger du din it-infrastruktur i hænderne på nogle af Danmarks dygtigste eksperter. Det betyder, at du får et netværk med høj datasikkerhed, høj oppetid og kvalificeret support. Du får adgang til et team af specialister, der har den nødvendige viden, erfaring og uddannelse til at håndtere alt fra en standard-it-infrastruktur, mobilitet og sikkerhed til komplekse it-systemer.

Certificeringer sikrer højt kvalitetsniveau
Vores certificeringer er et udtryk for, at vi ved hvad vi taler om. Datacon er Hewlett Packard Enterprise Platinum Partner, hvilket betyder, at vi er en af de tungeste HPE løsningsspecialister på markedet, og én ud af kun to Platinum-partnere i Danmark. Vi har en stor del af Danmarks mest erfarne ressourcer inden for hele Hewlett Packard Enterprise-porteføljen, herunder service.

Rammeaftale på serverløsninger
Datacon er i samarbejde med Hewlett Packard Enterprise også leverandør på serverløsninger på Moderniseringsstyrelsens rammeaftale.

Læs mere om aftalen på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.