Wi-Fi 6

HVAD BETYDER DET NYE WI-FI 6 FOR DANSKE VIRKSOMHEDER?

 

Der hersker spænding om, hvad de nye 802.11ax-netværk kommer til at betyde for virksomheder og deres kunder – og det er med god grund. Den nye generation af 802.11-teknologien, der for nyligt fik tildelt titlen Wi-Fi 6 af den internationale Wi-Fi Alliance, vil give en bedre brugeroplevelse. Det til trods for, at de vil skulle håndtere det stigende antal og flere forskellige typer af mobile og IoT-enheder.

 

Mobilitet og Wi-Fi er blevet en essentiel del af hverdagen. Inden 2020 løber ud, vil der være mere end 35 milliarder enheder med Wi-Fi-forbindelse. Det er fire gange så mange enheder, som der er mennesker på jorden. Vi har allerede bærbare computere, telefoner og tablets, og der er fuld gang i salget af andre produkter såsom bærbare enheder, der overvåger dit helbred og smartwatches.

Det er en del af årsagen til, at markedet for IoT vil vokse eksplosivt. Vi kan forvente, at omkring 20 milliarder nye IoT-enheder bliver tilsluttet netværk i løbet af de kommende par år. De enheder vil kunne bruges til et væld af forskellige opgaver og skabe grundlæggende forandringer og muligheder i vores hverdag. For eksempel vil de give os mulighed for at foretage bedre, sundere valg, udvikle arbejdspladser der automatisk tilpasser sig vores præferencer, skabe effektiviseringer og nye løsninger for virksomheder og hjælpe landmænd med at øge udbyttet, så de kan brødføde planetens snart otte milliarder mennesker. Det hele kræver dog, at netværk og Wi-Fi fungerer optimalt.

Wi-Fi Alliance har annonceret, at Wi-Fi 6 vil sætte standarden for den næste generation af Wi-Fi. Der kan muligvis herske forvirring om, hvad der er kommet før, så her er en kort liste over Wi-Fi-generationerne:

• Wi-Fi 6 > 802.11ax
• Wi-Fi 5 > 802.11ac
• Wi-Fi 4 > 802.11n
• Wi-Fi 3 > 802.11g
• Wi-Fi 2 > 802.11a
• Wi-Fi 1 > 802.11b

Wi-Fi 6

Mød morgendagens Wi-Fi

Den nye Wi-Fi-standard forbedrer netværksoplevelsen på en lang række områder. For det første er 802.11ax designet til at levere en bedre ydelse – og især højere datahastigheder som kan imødekomme behovet for højtydende enheder og sænke energiforbruget.

Et andet mål er at forbedre den generelle systemydelse ved at opnå bedre ydelse fra overlappende access points (AP’er) og fra applikationer med korte IP pakker såsom samtale- og e-mailapplikationer. 802.11ax er designet til at forbedre ydeevnen i realtid. Det gælder især for steder med trængsel såsom centrum i byområder, lejlighedskomplekser og universitets- og virksomhedsmiljøer.

802.11ax åbner op for nye muligheder på tværs af en række teknologier inklusiv IoT, hvor du får meget længere batterilevetid for sensorer og evnen til at tilknytte et enormt antal enheder. Wi-Fi 6 er desuden designet til at forbedre performance for trådløse udendørs point-to-point netværk.

Seks væsentlige funktionaliteter for 802.11ax

Lad os tage et kig på de nogle af de mange måder, hvor 802.11ax leverer en bedre brugeroplevelse. 

 

1. Multibruger med OFDMA-downlink og uplink.
OFDMA, eller ortogonal frequency-division multiple access, er en ny teknik, der giver support til flere klienter med lavere latency. OFDMA er designet til at være mere effektiv ved lave datahastigheder og til korte IP pakker som kendetegner samtale- og e-mail-applikationer. Med tidligere 802.11-generationer har det kun været muligt for én enhed ad gangen at transmittere over hele frekvensbåndet, og enheder har kæmpet for at få adgang. Men med OFDMA kan forskellige grupper transmittere til forskellige destinationer inden for samme tidsinterval.

Med andre ord kan et 802.11ax-AP betjene flere klienter på samme tid. For eksempel bliver det muligt for en klient at sende e-mail, mens en anden samtidig streamer video. OFDMA kan levere en 3x større systemkapacitet til korte IP pakker, som tale eller e-mail, eller understøtte mange flere klienter. Sidstnævnte er af kritisk vigtighed for IoT-systemer.

 

2. Multibruger med MU-MIMO-downlink og uplink.
MU-MIMO, der blev introduceret i 802.11ac Wave 2, gør AP’er i stand til mere effektivt at gruppere klienter, hvilket giver en 2x kapacitetsforøgelse over 802.11ac. Et AP, der bruger MU-MIMO, kan transmittere op til otte datastrømme på samme tid – en fordobling i forhold til 802.11ac.

En transportanalogi kan give et indblik i, hvordan det foregår. Hvis fire biler er på vej til den samme destination, er de bagvedkørende nødt til at vente på, at den første bil når frem, før de selv kan nå frem. MU-MIMO sætter de fire bilister på en bus. Det er som massetransport til datapakker.

Bemærk også, at 802.11ax kan bruge enten OFDMA eller MUMIMO, men et AP bestemmer, hvad der er bedst baseret på den faktiske situation. Generelt kan det siges, at hvis klienten modtager en masse korte IP pakker eller der er et meget stort antal klienter, er OFDMA den mest effektive metode. Men hvis trafikken består af store datapakker som Netflix, er MU-MIMO det bedre valg.

Wi-Fi 6

3. Multibruger med genbrug og farver.
I lang tid har det største problem med Wi-Fi været, at signalerne rækker for langt, og det medfører interferens. Genbrug af rum, også kaldet BSS-farvning, løser denne udfordring. BSS-farvning øger kapaciteten i overbelastede miljøer, hvor der er overlappende AP’er, og det resulterer i en fordobling i kapacitet i forhold til 802.11ax.

Med introduktionen af BSS-farvning kan IP pakker fra forskellige enheder køre på den samme kanal på samme tid. De behøver ikke længere at vente på hinanden, hvilket betyder, at flere bits kan overføres i samme mængde tid.

Ved BSS-farvning har hver AP og celle en tildelt farve, og adfærden kan være anderledes, når en AP har den samme eller anden farve end klienten. Hvis farverne ikke stemmer overens, bruges de originale indstillinger, men hvis farverne stemmer overens, kan der bruges et sæt tærskler, der gør det muligt at transmitteres oven på den anden klient.

Hvis Anders og Signe er i samme bygning, og en AP på den vestlige side sender til Anders’ telefon, mens en AP i det østlige hjørne sender til Signes bærbare computer. AP’en på vestsiden er svag for den bærbare, men kan stadig opfanges. I gamle dage ville AP på Anders’ side ikke kunne transmittere, når den stadig kunne høre signalet fra den anden AP. De to ville med andre ord hele tiden skulle vente på hinanden. Med BSS-farvning undgår de to AP’er at skulle vente på, at den anden transmission afsluttes, før de kan starte deres egen transmission. Denne funktion er indbygget i AP, så der er ikke noget, som brugeren eller klienten skal gøre.

 

4. Højere performance med high-order modulering.
Hver ny 802.11-udgivelse har øget datahastigheden, og 802.11ax er ingen undtagelse. 802.11ax leverer under gode forhold en 25% forbedring i forhold til 802.11ac. 802.11ax bruger 1024 QAM (Quadrature Amplitude Modulation), hvilket betyder, at hvert symbol kan være en af 1024 forskellige muligheder. I 802.11ac kan hvert symbol være en af 256 muligheder. 802.11ax kan med andre ord bære flere bits end 802.11ac og har således en højere datahastighed.

 

5. Bedre strømforbrug.
Når det kommer til strømforbruget, forbedrer 11ax effektiviteten på to vigtige måder: Target Wait Time (TWT) og ved at tillade specialiserede 20 MHz-klienter. TWT er en radikalt ny måde at give klientenheder mulighed for at slumre i længere perioder. Resultatet er op til 3-10x forbedringer af batterilevetid, hvilket er kritisk for bærbare eller IoT-enheder, hvor det kan være vanskeligt at genoplade eller udskifte batterier.

I tidligere Wi-Fi-generationer havde klienter yderst begrænset mulighed for at gå i slumre-tilstand, da de hvert par hundrede millisekunder skulle ’vågne op’ for at se, om der var data. For IoT og andre enheder med lav effekt kan det lede til store problemer med levetiden. Med TWT kan en klient sove i time- eller dagevis. Klienten og AP’er kan kalde på hinanden og så at sige forhandle om, hvornår klienten skal vågne.

802.11ax introducerer også en klientindstilling med kun 20 MHz, der gør det muligt for chipproducenter at udvikle mindre, billigere chips med lavere effekt til IoT. Tidligere skulle chips understøtte både 20-, 40- og 80-MHz kanaler. Den nye mulighed vil bidrage til væksten og mangfoldigheden i IoT-markedet.

 

6. Få større rækkevidde både ude og inde.
11ax gør det muligt at overføre data hurtigere og over større afstande. Det sker ved at introducere en unik ’introduktion’ til lange links, der muliggør op til dobbelt så lange punkt A-til-punkt B-afstande end for 802.11ac. For det andet øger afskærmning af lange intervaller afstanden for udendørs punkt A-til-punkt B-forbindelser med op til en kilometer (250 meter med 802.11ac).

Opgradering til Arubas portefølje af 802.11ax AP’er er lig med en kapacitetsforbedring på op til 4x i sammenligning med 802.11ac AP’er. Dertil kommer en exceptionel brugeroplevelse understøttet af kunstig intelligens (AI)-systemer. Support til OFDMA øger effektivitet og sænker latency, hvilket er specielt vitalt for samtale-, IoT og andre applikationer, der opererer med små IP pakker. Support til MU-MIMO giver mulighed for, at flere enheder kan sende på samme tid – op til fire klient-enheder for 530-serien og op til otte for 550-serien.

Wi-Fi 6

Ikke bare Wi-Fi: Access Points som IoT-platform

IoTs mange nye muligheder kræver stort set alle netværk, der rækker ud over Wi-Fi. En mulig løsning er at bruge AP’er i netværk, der kan fungere som en IoT-platform. Derfor er de nyeste 802.11ax AP’er udstyret med 802.15.4, som understøtter Zigbee, såvel som en Bluetooth 5 radio. Det giver muligheder for at levere en platform, som kan forbinde både til mobile- og IoT-enheder.

 

Automatisk RF-optimering med AI

Gennem AI og machine learning kan Aruba optimere RF med AirMatch og ClientMatch. For at sikre at brugere selv i ekstremt pakkede og travle miljøer får den bedst mulige oplevelse, leverer AirMatch ved hjælp af AI bedre planlægning af kanaler og energiforbrug.

Nøglen til succesfuld implementering af AI er at kunne se ud over algoritmen og bygge udrulningen op omkring domæne-indsigt, adgang til de nødvendige data og de reelle brugeroplevelser og -muligheder, som AI skal understøtte. Her er Arubas mange års ekspertise og erfaring med tusindvis af kunder det perfekte udgangspunkt.

Lad os tage et kig på de nye AP’er:

Wi-Fi 6

Aruba 510-serien til høj performance

Aruba 510 AP Serien er ideelt til et miljø, hvor høj performance er i højsædet. AP’en har en dual (4x4 MIMO) radio med uplink og downlink OFDMA samt Multi-User MIMO, og er designet til at levere høj performance for mobile- og IoT-enheder i miljøer, hvor mange Wi-Fi klienter er samlet i et lille område, og hvor performance er blandt udfordringerne. Hver radio kan understøtte mere end 250 klienter og inkluderer bluetooth og Zigbee radioer til understøttelse af IoT og location use cases.

 

Aruba 530-serien til lokationer med mange brugere

Aruba 530 AP Serien er ideel til High Density områder, såsom uddannelsesinstitutioner, forretninger og hoteller. AP’et har dual (4x4 MIMO) radio med uplink og downlink OFDMA samt Multi-User MIMO, som sammen leverer en overlegen brugeroplevelse. Hver radio kan understøtte mere end 1000 klientenheder og inkluderer bluetooth og Zigbee radioer til understøttelse af IoT.

 

Aruba 550-serien til store lokationer med mange brugere

Aruba 550 AP Serien er ideel til større offentlige og private institutioner og mødesteder så som universiteter, større hoteller og virksomhedsbygninger. 550-serien understøtter OFDMA og MU-MIMO og leverer en uovertruffen brugeroplevelse. Serien kommer med en 8x8 MIMO-radio med op til otte datastrømme i 5GHz-båndet og en 4x4 MIMO med op til fire datastrømme i 2.4GHz-båndet. 550 kan desuden bruges i en tri-radio-mode, hvor 5GHz radioen kan opdeles i to selvstændige 4x4 MIMO-radioer, som giver forbindelse til flere enheder. Ligesom 53-serien kan hver radio understøtte mere end 1000 klienter og inkluderer bluetooth og Zigbee radioer til understøttelse af IoT.

 

Intelligent energiforbrug

Efterhånden som 802.11ax AP’er vil blive bedt om at håndtere flere og flere enheder og større mængder trafik vil de også have behov for et større energiforbrug. For at udligne det samlede energiregnskab kan Aruba NetInsight Green AP-feature slukke for AP’er, når de ikke er i brug. I større it-miljøer, som eksempelvis et universitet, kan energibesparelserne være betydelige.

Samtidig er nogle af Arubas AP’er udstyret med Intelligent Power Monitoring, en unik feature der gør 530 og 550-serien i stand til at hjælpe virksomheder med at bruge deres eksisterende 802.3at og stadigvæk opnå fordelene ved 802.11ax. Denne feature gør det muligt at bruge to Ethernet-porte til at samle nok PoE energi fra en switch til at levere nok PoE til en AP.

 

Eliminer blinde vinkler

Mobile- og IoT-enheder fortsætter deres fremmarch, og forbindelse til netværk ikke er den eneste udfordring. Virksomheders it-afdelinger kan eksempelvis også lide under manglende indsigt i, hvem og hvad der tilsluttes deres netværk. Her kan Arubas løsninger være med til at skabe overblik.

Kontakt os for at høre mere om Wi-Fi 6, Arubas mange løsninger, og hvordan vi kan hjælpe med at optimere dine netværk og meget mere.

LAD OS RINGE DIG OP

Send os dit nummer, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak.