VÆKSTFONDEN

DØD OVER ONDE LINKS OG PDF’ER

Hos Vækstfonden har man taget kampen op mod truslen fra hackere. Det er e-mails med enten onde links eller inficerede PDF’er, der efter it-driftschef Henrik Dalhof Jensens vurdering udgør den største sikkerhedsrisiko, og… ”en ting er sikkert, vi vil blive angrebet på et eller andet tidspunkt.”

Han forudsiger, at hacking er uundgåeligt. Vækstfonden er hverken i 2016 eller i de første måneder af 2017 blevet ramt, men de seneste år er organisationen vokset kraftigt – på to år er 100 medarbejdere blevet til 145 med forventning om, at tallet stiger til 200 ansatte inden 2019.

 

EN MUR OMKRING VIRKSOMHEDEN ER IKKE LÆNGERE NOK

Vækst, som betyder flere e-mails og det forstærkede trusselsbillede har fået it-driftschefen til at kigge sig om efter en next generation firewall. ”Hackerne er blevet meget mere avancerede, og derfor er det ikke længere nok at bygge en mur op omkring virksomheden, vi skal helt ud på brugernes individuelle arbejdspladser,” lyder det fra Henrik Dalhof Jensen.

I tæt samarbejde med Datacon har Henrik Dalhof Jensen fundet en løsning, der er en kombination af Fortinets ’next generation’ firewalls og BitDefenders ’end point protection’.

Den nye sikkerhedsløsning overrasker Henrik Dalhof Jensen positivt: ”Fortinet kan stoppe alle de kendte trusler, og deres referenceblad omfatter kunder af en vis størrelse samt hostingselskaber, hvilket alt i alt viser, at de kan stå på mål for kvalitet og stabilitet.”

Men firewall’en kan ikke stoppe alt, derfor skal den fungere i samspil med antivirusprogrammet Bitdefender på brugermaskinerne. Henrik Dalhof Jensen forklarer, hvordan de to systemer komplementerer hinanden: ”De har hver deres styrker –  Fortinet tager al trafik ind og ud, den stopper alle kendte trusler. Problemet er imidlertid de fem til ti procent nye trusler, som kommer ind – dér er Bitdefender god, fordi den stopper det, der ser underligt ud og varierer fra normal praksis. Som det aktuelle billede ser ud, er vi i rimelig sikker havn med denne løsning. Jeg har en god fornemmelse for, at det er svært at blive ramt.”

 

AWARENESS I E-MAIL-KULTUREN

Mængden af e-mails i Vækstfondens organisation er med de mange nye medarbejdere steget voldsomt, men ikke kun det er Henrik Dalhof Jensens bekymring, også kulturen omkring håndtering af e-mails, er han opmærksom på. ”Nye medarbejdere kommer ofte med en helt anden tilgang til e-mails, end vi har, og det er stadig et så relativt nyt medie at kommunikere på, som kræver, at vi konstant uddanner vores medarbejdere i brugen af det, i forhold til sikkerhed.”

Og der skal meget lidt til at komme til at åbne dørene for fremmede med skumle hensigter, fx kan en gammel version af Adobe være en direkte adgang. Virus i en PDF af den nyeste version af Adobe vil blive stoppet, men ikke i den gamle. En del af strategien går derfor ud på at skabe større bevågenhed omkring brugen af e-mails.

 

INGEN DATA, INGEN VIRKSOMHED

Danmark bliver ramt af ransomware-angreb 800 gange om dagen, konstaterer en overskrift i Computerworld i efteråret 2016, som Henrik Dalhof Jensen nikker genkendende til. Hackere går ind og krypterer alle virksomhedens filer, og kræver derefter løsepenge for at åbne dem op igen. ”Det er stærkt stigende,” siger han. Og har du ingen data eller filer, har du ingen virksomhed, altså er truslen dødsens alvorlig.

Henrik Dalhof Jensens teori er at gøre det svært for hackere. Vækstfondens grad af it-beskyttelse bunder i en simpel logik, som lyder: Hvis det er nemmere at bryde ind hos naboen, vælger de dig fra.  ”Men i takt med at vi bliver større, er hyppigere i pressen, også uden for Danmark, rykker risikoen tættere og tættere på.”

PROFIL

Vækstfonden beskæftiger 160 medarbejdere, fordelt på kontorer tre steder i landet: I Hellerup, Vojens og i Randers.

Vækstfonden er statens finansieringsfond, en uafhængig fond med en selvstændig lov og bestyrelse. Fonden skal fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder for på den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast.

I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 17 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.

www.vf.dk

Claus Andersen
Business Development Manager

T: +45 21 732 610
Send en mail til Claus

DET SIGER VORES KUNDER
Når Datacon først går ind i noget, gør de det 100 %. Det er uvurderligt i hverdagen at have en hotline til dem der har kontakten til grossisten, og at de sørger for at levere til tiden, til den aftalte pris.
STÆRKE PARTNERE

Datacon Enterprise Solutions er Hewlett Packard Enterprise Platinum Partner, hvilket betyder, at vi er en af de tungeste HPE løsningsspecialister på markedet, og én ud af kun to Platinum-partnere i Danmark.

Datacon Enterprise Solutions er HP Gold Specialist og Lenovo PC Partner Platinum. Det strategiske samarbejde bekræftes af vores store udvalg af certificeringer, ekspertise og succes. Det betyder, at vi er klædt på, til at give jer den skarpeste rådgivning og konfigurere de bedste løsninger.

Vi er Microsoft Cloud Solution Provider og Gold Partner, hvilket repræsenterer det højeste niveau af kompetencer og ekspertise på Microsofts teknologier. Det er samtidig et udtryk for vores tætte samarbejde med Microsoft og vores mange timers uddannelse og certificeringer.

Hewlett Packard Enterprise Platinum Partner

LAD OS RINGE DIG OP

Send os dit nummer, så ringer vi dig op og besvarer de spørgsmål du måtte have.