fbpx

I løbet af de 30 år har Datacon kunne tælle prominente kundenavne som Brøndby IF, BoConcept, Kilroy Travels, Børnefonden, HK, Saxo Bank, fitness dk, fakta, TV2, Matas, Rema 1000 og ikke mindst KNI (tidligere Den Kongelige Grønlandske Handel) som loyal kunde igennem cirka 25 år.

Det startede med et ERP-system i 1987. Datacon gør sig i høj grad stadig gældende her, men over årenen er der kommet flere ben til forretningen. Datacon er en af Danmarks helt tunge løsningsarkitekter, nårdet gælder leverancer af it-infrastruktur og design af datacenter. Denne del af forretningen har udviklet og foankret sig gennem de seneste 20 år. I de senere år har Datacon også etableret sig som ludbyder af hosting og services. Vores kunder har efterspurgt fleksibiliteten ved fx outsourcing af backup, og Datacon har fundet rigtig god brug for alle vores kompetencer i form af eksperter og specialister.

Datacon har formået at balancere de tre årtiers samfundsmæssige rutsjeture ved hjælp af et dedikeret forretningstalent, stærke it-faglige kompetencer og tæft for købmandsskab i forbindelse med opkøb og fusioner. Ad den vej er det lykkedes de to ejere og direktører, Jan Misser og Kenn Buhl, både at holde virksomheden på egne hænder og skabe positivt overskud hvert eneste år.

Udviklingen er således foregået støt og roligt i it-virksomheden, der i dag beskæftiger ca. 100 medarbejdere og i 2016 omsatte for ca. 280 mio. kr. ”Vi har lagt sten for sten,” lyder den beskedne opskrift fra Jan Misser. ”Sat tæring efter næring,” supplerer Kenn Buhl. En enkel og jordnær tilgang, der har resulteret i en sund forretning. Ikke mange it-virksomheder kan fremvise positive regnskaber for 30 år i streg. Sten for sten er det lykkedes Jan Misser og Kenn Buhl at bygge et solidt og overbevisende it-hus, der måske ikke er en skyskraber, men et hus, der står på gode 25 mio. kroner i egenkapital og ligger i top 20, når det handler om at servicere kunder inden for it-branchen og tjene penge på sit kerneprodukt.

Fakta om Datacon

Datacon er etableret 1. oktober 1987 af de to direktører, Jan Misser og Kenn Buhl, som ejer og driver it-virksomheden.

Forretningsidéen blev født – et nyt og moderne ERP-system, de døbte DC4. Det blev med succes blandt andet anvendt af detailkæden fakta, Rema 1000 og Matas. I dag har Microsoft Dynamics taget over, og Datacons forretning omfatter nu også it-infrastruktur, hosting og konsulentydelser.

Begge direktører agter at fortsætte deres virke i it-virksomheden og har ingen planer om at stoppe karrieren efter de første 30 år.It-virksomheden beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere fra hhv. hovedsædet i Allerød og kontoret i Aarhus. Datacon har den højeste kreditvurdering: AAA. (Under syv procent af alle virksomheder i it-branchen i Danmark har denne rating).

 Opkøb og fusionering

Datacon har igennem årene løbende opkøbt virksomheder, som blandt andet:

  • 2016: Fusionering med hosting-virksomheden, Stability
  • 2012: Opkøb af ERP-huset, Attentive
  • 2008: Opkøb af it-infrastruktur-leverandøren, Kerfi
  • 2002: Opkøb af storage-virksomheden, Data Visual
  • 1990: Opkøb af EDI-integrationsvirksomheden, QDS