fbpx

Datacon Enterprise Solutions søger en selvstændig og engageret marketingkoordinator

Som marketingkoordinatoren skal du i samarbejde med vores marketing team og salgstyrke hjælpe med at eksekvere den overordnede marketingplan, og derigennem være med til at understøtte virksomhedens overordnede mål og strategier. Du får det daglige ansvar for eksekvering af elementer såsom udsendelse af nyheds mails, opdatering af websites, kampagner, opsætning af direct mails, udsendelse af invitationer etc.

Datacon Enterprise Solutions er en dynamisk arbejdsplads med en uformel kultur og med daglig kommunikation med ledelsen. Vi tilbyder dig frihed, kombineret med ansvar, og giver dig mulighed for, at gøre en forskel i dit daglige arbejde. Du bliver en vigtig del af et lille team og samtidig får du muligheden for, at samarbejde med vores eksterne bureauer.

Vores største samarbejdspartnere er Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, HP, Microsoft og Fortinet. Det vil være en fordel at du kender til de nævnte brands, produkter og it-branchen – men dette er ikke et krav.

Du har som marketingkoordinator ansvar for, i tæt samarbejde med marketing manageren, for at tilsikre følgende:

  • Udarbejde, formidle og udsende nyhedsbreve
  • Sikre kontinuerlig opdatering af materiale på vores onlinemedier
  • Yde projektassistance i forbindelse med løbende udvikling og opdatering af Datacon Enterprise Solutions generelle marketingmateriale som magasiner, brochurer, website, præsentationer m.m.
  • Løbende opdatering og optimering af SEO herunder Adwords
  • Ansvarlig for måling og rapportering på egne kampagner
  • Sikre kvalitet og opdatering af data i CRM-system
  • Løbende kvalitetssikring og forbedring af marketingmateriale
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med events

Læs mere