Teknisk konsulent

Vil du bruge din tekniske indsigt hos en af branchens største spillere, når det gælder implementering og vedligehold af it-infrastruktur? Og vil du sparre med nogle af Danmarks dygtigste specialister?

”Her bliver du en del af en virksomhed og en branche, der altid er i forandring. Derfor investerer vi også i din faglige udvikling gennem kurser og certificeringer, så vi sammen kan være en succes og drive virksomheden fremad som et hold, ” fortæller teamleder, Thomas Østergaard Nielsen, som du refererer til.

Vær kundens operative rådgiver

Som Teknisk konsulent implementerer du nye løsninger samt optimerer eksisterende systemer hos vores kunder. Du er kundens sparringspartner i implementeringen, og i tæt samråd med vores salgsafdeling og driftskonsulenter leverer du kompetent teknisk rådgivning.

Bliv en del af et specialistteam

I teamet får du 19 dygtige kolleger, hvor alle er højt certificerede inden for bl.a. HPE, Aruba, Lenovo, Microsoft og Fortinet, og hvor 5 også fungerer som tekniske konsulenter. Her supplerer vi hinandens kompetencer i en travl hverdag, hvor vi både giver den en skalle og giver plads til et godt grin.

Vi er drevet af udvikling og brænder for at se idéer blive til funktionelle løsninger. Og vi er gode til at fejre vores succeser som et hold.

 

En kollega

Teknisk indsigt og stort drive

Vi kommer til at kende dig som en dygtig kommunikator, der evner at skabe en god kundedialog og gøre sig forståelig på et komplekst område. Du tager afsæt i din indgående tekniske indsigt i alt, hvad du laver, ligesom du:

  • Har en relevant it-baggrund og et par års erfaring med implementering af komplekse infrastrukturløsninger
  • Har tjek på servere, storage og virtualiseringsteknologier – vi tager udgangspunkt i HPE
  • Forstår dansk og taler og skriver flydende engelsk
  • Kan arbejde i Allerød og på sigt har fleksibilitet til mindre rejseaktivitet.

Lyder det som noget for dig?

Læs hele stillingsopslaget her

LAD OS RINGE DIG OP

Send os dit nummer, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak.